Sådan vælger du det rigtige pengeskab, sikkerhedsskab og dokumentskab

Pengeskabe

Til opbevaring af værdigenstande, vigtige dokumenter, kontrakter og andre vigtige ting er det nødvendigt at have et sikkerhedsklassificeret pengeskab, sikkerhedsskab eller dokumentskab. Denne type skabe har et utal af anvendelsesområder og giver dig muligheden for at opnå en mere tryg og sikker opbevaring. Et solidt sikkerhedsklassificeret og brandklassificeret skab er ind i mellem et krav fra et forsikringsselskab for at opbevaringen af værdier anses for sikker og tryg nok til at blive forsikret. Derudover kan der også forekomme visse lovmæssige krav, der kræver klassificeret opbevaring af en eller anden art. Det er derfor vigtigt at man har et godkendt skab, man kan stole på! Vi har derfor udarbejdet en kortfattet guide, der giver dig al den viden, du behøver, for at vælge det rigtige skab til netop din virksomhed.

Beskyttelsesklassificering på pengeskabe, sikkerhedsskabe og værdiskabe

Der findes et hav af beskyttelsesklassificeringer og godkendelser på pengeskabe, sikkerhedsskabe og værdiskabe og alle fortæller de, i et eller andet omfang, hvor indbrudssikre de er og hvilke værdier de kan håndtere. I vores sortiment har vi tre forskellige inbrudsbeskyttelsesbegreber på vores pengeskabe, sikkerhedsskabe og værdiskabe: S2 i henhold til EN 14450, SS F3492 og EN 1143-1 Grade 1.

Sikkerhedsskabe

For at et pengeskab eller sikkerhedsskab kan blive godkendt i forhold til disse begreber, foretages der indbrudsforsøg som nøje måles. Ved disse tests anvendes der helt specifikke typer af værktøj. Tiden det tager at bryde ind, vil herefter afgøre hvilken klassificering skabet opnår. Ved klassificeringen indgår også en undersøgelse af tegningerne til skabet, idet visse kriterier skal være opfyldt omkring konstruktionen af skabet, for at det kan klassificeres på et specifikt niveau. Afhængigt af hvilke værdigenstande du ønsker at opbevare, stilles der forskellige krav fra dit forsikringsselskab m.h.t. hvilken sikkerhedsklassificering du har brug for. Certificering i henhold til SSF 3492 eller S2 er det minimumskrav de fleste forsikringsselskaber stiller, når det gælder opbevaring af mindre kontantbeløb i et værdiskab samt til lovlig opbevaring af våben og ammunition. Klassificeringen S2 inkluderer også en brandbeskyttelse, hvilket betyder at et skab, der er klassificeret S2, kan anvendes til både dokumenter og værdigenstande.

Brandklassificering på dokumentskabe, pengeskabe og sikkerhedsskabe

Det er ikke kun ild der kan ødelægge papir, idet det også gælder varme. Papirødelægges når temperaturen overstiger 175 grader, og datamedier som f. eks. DVD ‘er ødelægges ved langtlavere temperaturer. Derfor har vi i vores sortiment tre forskellige brandklassificeringer på vores skabe: 60P, 90P og 120P.

sikkerhedsskabe

For at et skab kan blive godkendt og klassificeret skal det testes i henhold til NT-Fire 017, SS-EN 15659 eller SS-EN 1047-1 i en ekstrem temperatur på over 850 grader. Skabet testes i denne temperatur i en periode af henholdsvis 60, 90 eller 120 minutter og den indvendige temperatur må maksimalt komme op på 170 grader, når det gælder P-klassificeringen (Papir). Hvis du har brug for brandbeskyttelse af dine dokumenter, vælger du et skab, der opfylder kravene fra dit forsikringsselskab samt naturligvis de eventuelt lovmæssige krav, der måtte være, når det gælder den type dokumenter, du ønsker at beskytte. Vigtigt er det dog altid at tænke på at P-klassificeringen ikke er godkendt til opbevaring af datamedier, da dette kræver en anden type klassificering som kan tåle andre temperaturer. Er det nok med et 60P klassificeret skab til opbevaring af de fleste dokumenter? Ja, for det meste rækker det udmærket med en brandbeskyttelse på 60P. Ved en brand er temperaturen ofte ikke så ekstrem målt over en hel time, da ilden vil vandre længere ind i resten af bygningen efter at materialet i rummet er brændt op. Derfor vil denne klassificering også, i de allerfleste tilfælde, dække de flestes behov.   

Hvordan sikrer du dit pengeskab, sikkerhedsskab og dokumentskab?

Alla typer af pengeskabe, sikkerhedsskabe, værdiskabe og dokumentskabe som vejer under 1000 kg bør forankres ved at boltes fast i gulv eller væg. Du skal dog være opmærksom på at denne type anbefaling helt og holdent er op til dit forsikringsselskab, hvorfor vi også anbefaler at du hos dit forsikringsselskab indhenter de fornødne oplysninger om hvilke krav de stiller til netop din virksomhed og opbevaring.

Hvilken størrelse dækker dit opbevaringsbehov?

Når det kommer til din dokumentopbevaring, har du muligvis slet ikke brug for et stort skab. De flestes behov kan dækkes af et praktisk og fleksibelt brandsikkert arkivskab. Når det kommer til opbevaring af f.eks. kontrakter og andre juridiske dokumenter, vil denne type skab normalt også være dækkende. Her er det også vigtigt at bemærke, at man langt fra behøver at opbevare alle ens papirer i et brandsikkert skab, da det nogle gange kun er de vigtigste detaljer i dokumenterne, der behøves at blive opbevaret brandsikkert, mens resten uden problemer kan opbevares i et arkivskab eller lignende i stedet for.

Divider

Hvis du har spørgsmål eller stadigvæk er usikker på hvilket skabb der passer bedst til netop din virksomhed, står Gerdmans altid klar til at hjælpe dig videre. Tøv ikke med at kontakte vores salgsekspedition, så finder vi sammen den helt rigtige løsning!  

 

;