COOP er en af Danmarks største aktører inden for dagligvarehandel, og som en førende virksomhed er det afgørende for dem at have et arbejdsmiljø, der understøtter effektivitet og trivsel. COOP’s Ferskvarecenter i Hasselager ønskede en optimering af deres kantineområde, så det visuelt blev en bedre oplevelse for medarbejdere samt bedre adgang til rengøringen.
Udfordringen bestod i, at løsningen både skulle være praktisk og æstetisk. Kantineområdet er et samlingspunkt for medarbejderne. Her mødes kollegaer for en social stund, hvorfor det er vigtigt at det er stilrent samt bidrager til en god og dejlig stemning - et rum, hvor man kunne finde ro, tage en pause og få energi til den videre arbejdsdag. For rengøringspersonalet betød det, at møblerne skulle være nemme at håndtere og kunne stables eller hænges op, så der var fri adgang til gulvet.
I tæt samarbejde med en af vores dygtige indretningskonsulenter, satte vi os ind i COOP’s ønsker og behov. I dette tilfælde foregik al kommunikation telefonisk og via e-mail og efter god dialog med COOP, sendte vi dem nogle borde og stole de kunne teste inden den endelig beslutning blev truffet.
Resultatet blev et kantineområde, der både er funktionelt og æstetisk tiltalende. Det er et rum, hvor medarbejderne kan slappe af i stilfulde omgivelser, mens rengøringspersonalet nu har nem adgang til at holde området rent og indbydende. COOP er meget tilfredse med den løsning, vi har leveret, og vi er glade for at have været med til at optimere en vigtig del af deres arbejdsplads.
Tak til COOP for samarbejdet og for at vælge os som partner i dette projekt. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet og hjælpe med fremtidige løsninger, der understøtter et effektivt og inspirerende arbejdsmiljø.