5 tips til bedre møder

Det moderne samfund er i stadig bevægelse og tempoet er højt. Arbejdsdagen er uforudsigelig, og man skal ofte agere hurtigt og kunne improvisere. Flere og flere virksomheder satser derfor på en aktivitetsbaseret kontorindretning.

 

Vores foranderlige og digitaliserede verden tvinger virksomheder til at revidere arbejdsprocesser og strukturer. Det høje tempo kræver fleksibilitet, omstillingsparathed og teamwork frem for hierarkier, bureaukrati og formalia. Den moderne chef er ikke en kommandant, hun er snarere en engageret coach og sparringspartner. Hvis virksomheden skal bevare sin konkurrencekraft, må den tilpasse sig denne nye virkelighed. Men det stiller også krav til arbejdspladsens indretning med åbne og fleksible mødelokaler, der egner sig til spontane møder.

 

Gerdmans har samlet fem tips til, hvordan du enkelt kan indrette kontoret for at imødekomme den moderne mødekultur. Ved at indrette fleksibelt, åbent og kreativt kan I med små midler skabe et miljø, som lægger op til spontane, effektive og konstruktive møder.

 

Har I mange bolde i luften? Så sæt jer på et par stykker!

Har I mange bolde i luften, er det vigtigt at rammerne for jeres møder stimulerer en kreativ og behagelig atmosfære. Stilrene, ergonomiske siddebolde er en enkel og spændende måde at opgradere et mødelokale på. På en siddebold er man i konstant bevægelse, både fysisk og mentalt, så mødet føles mest af alt som en leg. Siddeboldene fås med betræk i mange forskellige materialer og farver, som kan matches med jeres øvrige konferencemøbler.

Rammer men ingen barrierer!

De nye fleksible arbejdsmetoder sætter store krav til indretningen af mødelokaler. Ind imellem er der brug for ro og eftertanke - men lige så ofte er der behov for et åbent og inkluderene miljø. For at mødelokalet skal kunne rumme alle slags møder er det vigtigt at man tænker i nye baner når man anskaffer konferencemøbler. Hvorfor ikke indrette et inkluderende møderum midt i kontorlandskabet? Med en modulsofa kan man fx skabe et behageligt og afslappet loungemiljø. Modulsofaerne fås i forskellige modeller og kan sammensættes og tilpasses efter skiftende behov. For ikke at forstyrre de øvrige kolleger kan man komplettere med stilrene, lydabsorberende skærmvægge. Skærmvæggene tjener således som en åben ramme omkring mødet. Smart, enkelt og fleksibelt - helt i tidens ånd!

Tag mødet til nye højder - hold mødet stående!

Vores stillesiddende livsstil bidrager til alskens livsstilssygdomme. Så har man droppet smøgerne for at forbedre sit helbred og velvære er næste trin at komme op af stolen. For inaktivitet skader ikke kun helbredet, den hæmmer også kreativiteten. Så hvorfor ikke en gang imellem holde mødet stående? I dag kan man få en stor variation af konferenceborde med hæve sænke stel, der inviterer til at man skiftevis står op og sidder ned. Det er positivt for medarbejdernes helbred og virksomhedens bundlinje!

Mødet opstår ved mødet mellem mennesker

I dag forudsættes det at arbejdspladsen er inkluderende og at det er højt til loftet. Og forskningen viser da også, at medarbejdere som føler sig set i højere grad bidrager til virksomhedens udvikling og vækst. Selvfølgelig bør visse møder holdes i mindre grupper, men ofte er det en fordel at lade mange medarbejdere deltage og bidrage med deres idéer. En meget enkel og kosteffektiv måde at skabe forudsætning for den slags møder er at investere i en whiteboard tavle på hjul, som man enkelt kan tage med overalt på kontoret.

Sæt mødet i bevægelse

Det er vigtigt at røre sig, hvis man skal have det godt. Men man tænker faktisk også bedre når man er i bevægelse. Så er mødet gået i stå og I ikke rigtig kan komme videre - gå udenfor, tag en rask gåtur og få lidt frisk luft. Forskningen viser nemlig at vi bliver mere kreative og mere klar i hovedet når vi bevæger os. Og så er det helt gratis!

 

;